Skibsegen - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Skibsegen

De enkelte ejerlav > Rørtang > Skibsegen
Skibsegen - en misforståelse

af Kjeld Damgaard

Udstykningen af den del af Kjeldsbjerggaards jorder, der lå tættest på den gamle Rørtang landsby, fik navnet ”Skibsegen”, angiveligt fordi et gammelt egetræ på marken er blevet kaldt ”Skibsegen” igennem mange år - som et levn fra tiden efter 1807, da der blev plantet i tusindvis af nye egetræer, som med tiden skulle bruges til at bygge nye flådefartøjer af (til erstatning for de skibe englænderne havde stjålet). Men disse træer blev for det første kaldt ”Flådeege” – netop fordi de var beregnet til flådens skibe – og altså ikke til almindelige skibe. For det andet blev disse træer ikke plantet på må og få. Langt de fleste blev plantet i de kongelige skove (nutidens statsskove) – og kun en mindre del på privat grund. Men fælles for dem alle var, at der ikke var tale om enkelte træer, men derimod grupper eller hele plantager. Et enkelt egetræ på Kjeldsbjerggaards jorder tilhører således næppe den gruppe træer som man i forstkredse kalder ”Flådeskove” eller ”Flådebevoksninger”. På grund af manglen på egetræer især efter 1807, beslaglagde staten alle egnede egetræer i hele Danmark – efter nogle år blev træerne dog atter frigivet. Men endnu omkring 1850 købte marinen egetræer på roden, mærkede dem, men lod dem stå indtil der blev brug for dem. Sådanne enkeltstående træer kaldtes ”Marineege”. Hertil kommer, at der er tvivl om familien Lindgrens faktiske brug af ordet ”Skibsegen”. I et interview i 1955 kaldte familien nemlig træet for ”Mindeegen” – så ordet ”skibseg” er måske slet ikke så rodfæstet.
Det berømte egetræ, som  har givet navn til bebyggelsen på Kjeldsbjerggaards jorder. Navnet "Skibsegen" er imidlertid en misforståelse - endnu en af Helsingør Kommunes ahistoriske vejnavne.
Et typisk hus i bebyggelsen "Skibsegen" - her nr 54 fotograferet i 2010.
 
Back to content | Back to main menu