Skippergaard - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Skippergaard

De enkelte ejerlav > Borsholm > Borsholm By > Borsholmvej

Otto Mathiasen har omkring 1920 skrevet sine erindringer om denne gård:

Så kommer vi til den såkaldte Skippergaard, som lå der, hvor nu Havegaards arbejderboliger ligger. Det var oprindelig hovedbygningen til bemeldte gård. Den første ejer, som man kender, var Jens Skipper. Han havde tre døtre: Bolsofie, Inger og Gundel. Det fortælles at det var nogle vilde pigebørn. De havde en lænkehund, men den havde aldrig ro - sådan sagde folk i alle fald. Bolsofie blev gift med Jørgen Olsen og de overtog gården.

Jørgen Olsen gik det ikke godt med, han kunne ikke godt lade andres ting være. Han tog bl.a. et lam hos os og hos Peter Christensen, slagtede og spiste dem. Om natten tog han sine karle og kørte ud at stjæle. De gjorde indbrud og stjal fødevarer og vin. Det blev imidlertid opdaget og hele selskabet kom i forbedringshuset. Da blev gården solgt, men senere kom Jørgen Olsen på aftægt hos gårdens køber, Anders Petersen. Jørgen Olsen havde to børn, Trine og Hans Christian, som senere blev gift og fik det godt.

Fra gården var tidligere udstykket 18 tdr. ld. ved skoven - det nuværende Skovly. Senere blev gården solgt ved tvangsauktion og lagt ind under Havegaard.

 
 
 
Back to content | Back to main menu