Snekkerstens idrætsforeninger - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Snekkerstens idrætsforeninger

af Kjeld Damgaard

„En kreds af Mænd og Kvinder, baade yngre og ældre" - stod der at læse i Helsingør Dagblad i oktober 1925 -  samledes den 7. oktober  samme år til et møde i Snekkersten for at drøfte muligheden af at danne en gymnastikforening.

Idéen var ikke ganske ny. Allerede igennem et stykke tid havde der - under primitive forhold - været gymnastik i forsamlingshuset „Frem" i Snekkersten og på Hotel Gefion i Espergærde, men nu håbede initiativtagerne, at man med dannelsen af en rigtig forening kunne få lov til at anvende den udmærkede gymnastiksal på Snekkersten Skole.  Tilmed havde man på forhånd sikret sig både kvindelige og mandlige uddannede gymnastiklærere. Idéen var at danne både et herre- og et damehold samt et senior-herrehold.

Der nedsattes derfor et udvalg bestående af 7 personer, der indkaldte til en stiftende generalforsamling den 20. oktober 1925 i „Snekkersten-Espergærde Gymnastikforening". Der var god interesse for sagen - allerede samme aften indmeldte der sig 47 medlemmer. Murermester Ejnar Basse valgtes til formand og dermed var de første tiltag gjort i den proces der førte frem til hhv. Snekkersten Idrætsforening og Espergærde Idrætsforening.

Allerede da foreningen startede den 1. november samme år i gymnastiksalen på Snekkersten Skole, var der i alt 108 medlemmer, fordelt på 35 damer, 57 herrer og 16 passive.

I 1932 skete der imidlertid et brud, således at der i stedet dannedes to særskilte foreninger. I Espergærde blev cykelhandler Eigil Christensen formand, mens muremester Ejnar Basse fortsatte som formand i Snekkersten.

To år senere dannedes der i Snekkersten - på direktør Harald Petersens foranledning - en badmintonklub. Formand for denne klub blev trafikassistent C. Saxkjær og for klubbens medlemmer blev også Snekkersten Skoles gymnastiksal stillet til rådighed to gange om ugen.

I 1947 sluttedes disse klubber sammen og Snekkersten Idrætsforening var en realitet.

Den 25. oktober 1947 er fødselsdagen for S.I.F., men allerede før denne dag var der i realiteten sket en sammenslutning, idet den eksisterende Snekkersten Boldklub allerede tidligere på året 1947 var blevet sluttet sammen med gymnastikforeningen. Boldklubben var løbet ind i en krise, men sammenslutningen gav nyt mod til spillerne, der hurtigt kom „på banen“ igen.

Den nye idrætsforening fik vandværksbestyrer Erik Petersen som formand, og foreningen havde tre afdelinger: Badminton, gymnastik og en boldafdeling med to idrætsgrene, foldbold og håndbold. Der var dengang 60 badmintonspillere, 29 håndboldspillere, 53 fodboldspillere og ca 160 deltog i gymnastikken.

Men det var ret primitive forhold for klubben. Et af de første medlemmer af klubben, Karl Ove Nilsson, har beskrevet foldboldens vilkår i årene frem til 1956:

„Jeg startede med at spille fodbold i 1948-49. Det var i et par skistøvler, som skomager Børgesen satte propper under, men det gik udmærket. Dengang havde vi en bane ved Snekkersten Skole, men banen var så skrå, at når vi drenge spillede til målet oppe ved skoven, kunne vi ikke se det. Når vi spillede til det andet mål, kom modstanderen løbende imod os med bolden - og lige pludselig var de der. Men det var jo sjovt. Det var den gamle skolepedel Hans Hansen, der dengang var fodboldformand og Rosendahl var træner.“

I sommeren 1956 indviede sognerådsformand Karl Olsen en helt ny fodboldbane ved Snekkersten Skole - efter at foreningen havde måttet undvære egen bane i to år, medens banen blev etableret.

De enkelte afdelinger havde deres egen ledelse med hver sin formand - men fælles for  hele foreningen sad, som nævnt, en hovedbestyrelse - i starten med Erik Petersen som formand. Af senere hovedformand kan nævnes Erling Kjær, Karl Ove Nilsson, Jørgen Tofte, Mogens Eggert Møller og Ole Jarden.

Nye idrætsgrene kom til: Tennis og bordtennis fra 1975. Badminton havde oprindeligt haft til huse på Snekkersten Skole, men flyttede i 1969 til Rønnebær Allé Skole og igen i 1975 til den nye Borupgaardskolen.

Men den allerstørste nyskabelse var imidlertid igangsætningen af Sydkystanlægget. Egentlig var det meningen at dette stort planlagte anlæg skulle dække hele Sydkystens behov for idrætsanlæg. I 1960’erne arbejdedes der således med planer om at anlægge et sådant idrætsanlæg på Sindshviles jorder mellem Kvistgaard og Mørdrup. Det blev i stedet for afløst af Sydkystanlægget ved Agnetevej som kunne indvies den 27. september 1975.

I første omgang var der dog kun tale om en mindre del af det planlagte anlæg. I virkeligheden var der kun tale om omklædningsfaciliteter til fodbold. Først senere kom der yderligere to tennisbaner og faciliteter til denne idrætsgren.

Men allerede på indvielsesdagen kom der malurt i bægeret. Det var Espergærde Idrætsforenings formand Frede Max Andersen, der tydeligt udtalte, at det var da godt nok med dette anlæg for Snekkersten, men at man ikke kunne nøjes med dette for Espergærdes vedkommende.

Centraliseringstankerne, der i virkeligheden indebar, at der kun skulle have været et stort anlæg på Nordkysten, et på Sydkysten og et i Helsingør, stødte således  allerede på modstand ved projektets start. Og i løbet af de næste 3-4 år vendte stemningen - de store anlæg blev opgivet og hver enkelt by fik sit eget udbyggede idrætsanlæg.

Det er baggrunden for, at Sydkystanlægget aldrig blev det kæmpestore anlæg, der oprindeligt var meningen - og nogle mener, at det var meget godt, for det ville have gået alvorligt ud over den senere fredede Rørtang-kile.
I 2007 kunne man imidlertid alligevel feste i Snekkersten. En ny stor hal var blevet opført og anlægget blev nu omdøbt til Snekkersten Idrætsanlæg.