Stenstrup By - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Stenstrup By

De enkelte ejerlav > Stenstrup

Den glemte landsby - Stenstrup

Af Kjeld Damgaard

Det område, der i dag af mange betragtes som Hornbæk består i virkeligheden af mange mindre bysamfund. Selve fiskerlejet og området umiddelbart syd og sydøst herfor er naturligvis det oprindelige Hornbæk Fiskerleje og Hornbæk By. Men hele arealet øst og sydøst for Hornbæk Sø er i virkeligheden Horneby. Arealet umiddelbart øst for søen er derimod det oprindelige Holmegaarde - og ser vi på området syd for Hornbæk Plantage er det egentlig en del af Saunte Landsby. Men mellem Holmegaarde og Saunte lå oprindelig en lille landsby.

Stens bebyggelse
Landsbyen har tilsyneladende aldrig været stor. Den bestod nemlig kun af tre-fire gårde og et par huse. Første gang vi finder navnet i de bevarede dokumenter er i 1577, men det betyder ikke, at bebyggelsen stammer fra den periode. Den er sandsynligvis en del ældre, men vi kender ikke dens oprindelse. Navnet betyder i øvrigt Stens udflytterbebyggelse, idet Sten er et mandsnavn. Fra hvilken by Sten er udflyttet er usikkert, men et par mulige byer kunne være Saunte eller Horneby.

I 1681 ses Stenstrup beskrevet i den jordebog, der blev udfærdiget for at danne et rigtigt og retfærdigt beskatningsgrundlag. I denne jordebog beskrives byen som bestående af 3 halve gårde, hvoraf den ene endda er drevet af to personer. Gård nr. 1 havde Hans Jensen i fæste, Gård nr. 2 var fæstet  af Niels Jensen og gård nr. 3 af Mads Simonsen og Peder Sørensen. Betegnelsen halvgård havde betydning for beskatningen og er ikke nødvendigvis et udtryk for gårdens størrelse.

Stenstrup i slutningen af 1600-tallet
I samme jordebog kan man læse, at gårdene drev markerne i 2-vangs drift. Det var typisk for en mindre landsby. De større landsbyer havde normalt 3-vangs drift, hvilket vil sige, at markerne skiftede hver tredje år mellem forskellige kornsorter eller brakdrift. De to vange kaldtes Rævehøjs Vang og Bregne Vang - dengang dog stavet noget alternativt.  Rævehøjs Vang lå mod vest og grænsede op til Holmegaarde, hvorimod Bregne Vang lå øst for landsbyen og grænsede op til Saunte. Specifikt nævnes det, at byen havde sit overdrev i Østerskoven, hvilket var en del af det store overdrevsareal, der var fælles for de fleste landsbyer i Tikøb Sogn.

1700-tallets Stenstrup
Den tælling af husstande, der blev gennemført i 1771 fortæller også lidt om Stenstrup. Der var dengang fortsat tre bønder i Stenstrup. Den ene gård havde Jørgen Petersen i fæste. Den anden gård var en halvgård fæstet af Peder Hansen og på samme måde var den tredje gård også en halvgård - fæstet af Rasmus Nielsen. Desuden var der to andre familieoverhoveder, nemlig Anders Østerbye, som var skoflikker og tigger. Peder Larsen var daglejer en del af tiden og betlede for resten.

Først med den rigtige folketælling fra 1787 kan vi med sikkerhed fastslå landsbyens størrelse. Da regnes i alt 8 familier som tilhørende landsbyen. I alt boede der 37 personer i byen, hvoraf fire husstande havde betegnedes som bønder, 2 som husmænd, 1 som markhyrde og 1 som indsidder (d.v.s. at familien boede til leje).

Landboreformen i Stenstrup
Den 8. juni 1790 kom turen også til Stenstrup. Nu skulle også denne landsby udskiftes fra den gamle fællesdrift af jorderne. De fire gårdbeboere var samlet og de fik besøg af geheimeråd og amtmand Levetzov, landvæsenskommissær og holtzførster Salicath, landinspektør Fensmark, landinspektør von der Recke samt regimentsskriver Badstuber.

Det var kommissionens udgangspunkt, at jorderne i Stenstrup skulle fordeles mellem de fire gårde, så de fik lige meget jord hver. Som grundlag for udskiftningen lagde man et kort til grund. Kortet var udført af landinspektør Kynde "forrige år", hvilket vel må have været 1788 eller 1789. Imidlertid ses dette kort desværre ikke bevaret. Der eksisterer først et kort over Stenstrup dateret 1810.

Da byens jorder vurderedes til at være af ret ringe beskaffenhed og da hver gård kun fik tildelt et ret ringe areal, var det kommissionens opfattelse, at der ikke - således som det ellers var sædvane - skulle udlægges et husmandsbrug for hver gård i landsbyen.

Kommissionen så også på vejforholdene i landsbyen. Her blev dog kun foretaget få forandringer. Dog nævnes det, at vejen fra Hornbæk til Stenstrup (nuværende Sauntevej) - Stenstrup Gade - blev reguleret i forbindelse med en ændring af skellene mellem gård nr. 1 og gård nr. 2. Desværre ved vi ikke præcis hvilken ændring, der rent faktisk skete.

Reformarbejdet afsluttes
Allerede den 25. juni samledes kommissionen igen i Stenstrup. Her gennemgik man hvorledes den foretagne udskiftning var forløbet, hvor skellene var afsat o.s.v. Alt sammen blev forelagt Stenstrups fire bønder, som alle dermed erklærede sig "fornøyede".

Det er desværre der for ikke muligt at vise hvordan landsbyens fire gårde lå beliggende - i alt fald ikke med sikkerhed. Vi ved hvor to af gårdene lå - for de ligger der endnu. Og vi ved, at Niels Rasmussens gård (= Toftemosegaard) indtil 1790 var sammenbygget med Svend Nielsens gård. Det fremgår nemlig af udskiftningsforretningen, at de to gårde var sammenbyggede og Svend Nielsens gård var ret forfalden. Kommissionen vurderede derfor, at det ville give størst mening, at lade Svend Nielsens gård udflytte. Det var Svend Nielsen da også helt med på - han fik jo på den måde en ny gård, hvilket han ellers sikkert ville have haft vanskeligt ved at skaffe sig.

Flyvesandet
Man skulle nu tro, at denne ordning var den endelige, men virkeligheden blev en lidt anden. Der blev nemlig kun to gårde tilbage Stenstrup. Den tredje, der skulle have været en af de tilbageblevne gårde blev kort efter udskiftningsforretningerne nedlagt. Årsagen er antagelig flyvesand.

Allerede i 1739 var der nord for Stenstrup landsby blevet antaget en sandfoged, som havde til opgave at bekæmpe sandflugten. Han fik bolig i det nybyggede Hornbæk Sandhus (senere kaldt Plantagehus), beliggende lidt nord for Stenstrup. Hans opgaver var også at sørge for indhegninger og have tilsyn med tangbjergningen for bønderne i Saunte, Stenstrup og Hornbæk. Bekæmpelsen var dog ikke effektiv nok. Der var stadig kreaturer, der gik ind på de indhegnede områder og ødelagde den sparsomme vegetation, som ellers skulle dæmpe sandflugten. En anden vigtig måde at dæmpe sandflugten var ved at køre tang på sandet.

I 1792 er der stadig store problemer og en kgl. forordning om sandflugtens dæmpning blev udstedt. Heri bestemtes det, at sandflugt fremtidig skulle bekæmpes ved "skovopelskning". En sandflugtskommission blev nedsat og de begyndte i foråret 1793 med at tilså ca. 25 tdr. ld. af "Stenstrup sandflygne Strækninger" med fyrretræsfrø. Arealet er med andre ord stort set det areal, som oprindelig var tillagt gård nr. 2.

Stenstrups decimering
I udskiftningsforretningen er der skrevet en tilføjelse ud for gård nr. 2. Her står: "Nedlagt og noget deraf taget til Strandfogedens Lod i Hornbech de øvrige har Strandfoged Jacob Olsen i Hornbech til hans Gaard".

Vi kan altså dermed konkludere, at Stenstrups jorder oprindelig også omfattede noget af den senere Plantage samt noget af den gårds jorder, som i dag kaldes Hornbækgaard og som regnes som en gård tilhørende Hornbæk landsby. Det giver også langt større mening, at den østlige del af Hornbækgaards jorder oprindelig hørte Stenstrup. Det forklarer også hvorfor de to så moselodder lige syd for Sandhuset (Plantagehuset) i dag ligger som en Stenstrup-enklave inde i Hornbæks jorder. Men det var altså den jord, som gård nr. 2 skulle have haft, men som engang i 1790'erne tilfaldt nabolandsbyen og plantagen.

Tilbage i selve landsbyen var derfor omkring år 1800 kun to gårde og et enkelt husmandssted. Ved folketællingen i 1801 er der under Stenstrup ganske vist hele 8 familier med i alt 42 beboere, men her regnede man også overdrevenes bebyggelser med.

Overdrevene
I forbindelse med de store jordreformer i 1700-tallets slutning, blev det store gamle fælles overdrev også fordelt til de enkelte landsbyer. Stenstrup fik således - ligesom alle nabobyerne tildelt et areal i det område, som  vi i dag kender som hhv. Holmene og Øerne. Stenstrups område ligger her lige syd for det nuværende Nygaard - og det område vil senere blev beskrevet i en speciel artikel.

Imidlertid havde landsbyen også et langt større overdrev, som lå mellem kysten og Skibstrup/Apperup og var en del af den såkaldte Østerskov. På dette areal, som i mange år kaldtes Stenstrup Overdrev, udflyttedes den fjerde gård, som senere blev kaldt Nordskovgaard. Arealet her regnes nu for en del af Aalsgaard, men vil også blive behandlet i en særskilt artikel senere.

Gårdenes navne
Før landboreformerne havde gårdene ikke navne. De blev kaldt ved den fæster der havde ejendommen eller ved et nummer. Stenstrups fire gårde var således benævnt således:
nr. 1 - den senere (Nørre) Stenstrupgaard, matr. nr. 1
nr. 2 - nedlagt i 1792/93 og uden navn
nr. 3 - den senere Toftemosegaard, matr. nr. 2
nr. 4 - den senere Nordskovgaard, matr. nr. 3

Det kan undre, at den sydligste af de fire gårde oprindelig kaldtes Nørre Stenstrupgaard - senere dog ændret til blot Stenstrupgaard. Det er der heller ikke nogen umiddelbar forklaring på, men det skal måske ses i sammenhæng med, at der jo engang var yderligere to gårde i landsbyen. Selvom disse næppe havde navne medens de lå i landsbyen, så kan det have fået indflydelse på navngivningen af de Nørre Stenstrupgaard.

Stenstrups to gårde
De to tilbageblevne gårde blev selvfølgelig drevet som almindelige landbrug op i gennem tiden. I de første mange år som fæstegårde - ejeren var jo fortsat kongen, d.v.s. staten, og fæstebønderne ejede ikke selv deres gårde før end i hhv. 1828 og 1833, da de daværende fæstere overtog gårdene til selveje.

For Nørre Stenstrupgaards vedkommende var der tale om samme familie, der ejede og drev gården frem til 1944. Som det var almindeligt, var gårdmandsfamilierne gift ind i hinanden. Den første ejer af Stenstrupgaard, Jens Jørgensen, var således gift med en datter fra Engerupgaard i Lille Esbønderup. Deres barnebarn var i øvrigt den kendte tømrer Julius Jensen i Saunte. Ejeren fra 1909, Niels Peter Petersen (kaldt "lange Peter") var gift med Augusta - en datter fra Toftemosegaard.
Efter at gården var kommet ud af familiens eje, blev den drevet endnu en årrække, men i 1962 forpagtedes jordene ud, og gårdens bygninger anvendes nu til erhvervsformål, samt til beboelse.

Toftemosegaard var i samme families eje frem til 1954. Her hed gårdmanden fra 1912 Peter Petersen (kaldt "tykke Peter"). Af hans børn kan nævnes Christian Petersen, der drev vognmandsforretning på Friisvej i Hornbæk, Richard Petersen, der ejede og drev Stenstrupgaard fra 1951-62, Henry Petersen, der boede på Borsholmvej 41 og ingeniør Erik Petersen, der i en kort periode overtog Toftemosegaard, inden den i 1953 blev solgt ud af familien. Herefter blev ejendommen af de følgende ejere, E. Sahlstrøm og murermester Poul Fritzen, ombygget til lejligheder, hvilket den stadig er indrettet til.



Det ældste detaljerede kort over Stenstrup er dette fra 1816 - desværre er udskiftningskortet fra 1788 ikke bevaret - det kunne ellers have vist nøjagtigt hvor de fire gårde i Stenstrup oprindelig har ligget. Men et kvalificeret gæt er at den nedlagte gård nr. 2 har ligger syd for bygaden mellem Toftehus og Stenstrupgaard. Den udflyttede gård, der blev til Nordskovgaard lå derimod med sikkerhed sammenbygget med Toftemosegaard, d.v.s. lige vest for denne. I øvrigt kan man på kortet se Sauntevej markeret med gult. De to omtalte ejendomme Sandhuset og Hornbækgaard, der overtog den nedlagte gårds jorder er tillige markeret med rødt øverst på kortet lige syd for selve Hornbæk Plantage.

Stenstrups hovedparceller med de to gårde. Det ses her, at de to gårde  ”Stenstrupgaard” og ”Toftemosegaard” hhv. har matrikelnumrene 1 a og 2 a, desuden er der to mindre parceller, 4 a  (”Toftehus”) og 4 b. I Hornbæks ejerlav havde begge gårdene desuden en lille enklave, der ses øverst på kortudsnittet, og nederst til venstre ses yderligere en stump, der hørte til Stenstrup.

Toftemosegaard fotograferet i sommeren 1952. Her var endnu landbrugsdrift på ejendommen, som dengang blot havde adressen Stenstrup pr. Hornbæk. Senere fik den adressen Sauntevej 107, men lejlighederne i de gamle gårdlænger har nu adresse på Toftemosevej 1.

Stenstrupgaard, fotograferet i 1952. Ejendommen er for længst nedlagt som landbrug og på de tidligere marker er der p.t. planer om at opføre et nyt plejehjem.

Sandhuset var opført i 1739 som to to-længede ejendomme, som tilsammen dannede en firlænget gård. Ejendommen opførtes m.h.p. at sandfogeden (senere skovfogeden) skulle bekæmpe sandflugten i området. Til denne ejendom tillagdes i 1793 en mindre del af den jord, der havde tilhørt en nedlagt gård i Stenstrup.
Foto fra 1952 - året efter blev en ny ejendom opført lige nord for denne ejendom, der efterfølgende blev revet ned.

Syd for Boderne lå den største af Stenstrups enklaver - det såkaldte Stenstrup Overdrev , et område, som af de fleste beboere i dag regnes som en del af Aalsgaarde. Her lå Stenstrups tredje gård, der hed Nordskovgaard. Den havde matrikel nr. 3 a. Desuden bestod overdrevet af matr. nr. 5 samt et overdrev tilhørende gård nr. 1 i Stenstrup.

Syd for Nygaard ligger yderligere to overdrevs-lodder. Som det ses på kortet, drejer det sig om matriklerne 2 b og 1 b, samt lidt syd herfor og matr. 3 b. Det var lodder, som lå for langt fra de tre gårde til at de i længden var noget værd for gårdejerne - derfor blev de frastykkede til husmændslodder.

 
Back to content | Back to main menu