Stokholmsvej - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Stokholmsvej

De enkelte ejerlav > Mørdrup > Stokholmsvej
Stokholmsvej

af Kjeld Damgaard

Stokholmsvej har intet med den svenske hovedstad Stockholm at gøre. Stokholmsvej har i stedet navn efter Storkholms Engen i Mørdrup Mellemvang. Hvor præcis engen lå vides ikke, men Mørdrup Mellemvang omfatter omtrent området mellem Hovvej og Kystbanen. Hele Stokholmsvej ligger således på Mørdrups marker og gik oprindelig fra Strandvejen og helt op til Hovvej. I forbindelse med anlægget af Søndermarken i 1961-62 blev den vestlige ende skåret af og Stokholmsvej slutter i dag ved Mindevej.

Vejens nuværende navn skyldes den nordsjællandske udtale af ordet Stork. Det bliver på det lokale mål til "Ståk" (med langt å) - og dermed til Ståkholmsvej (Stokholmsvej).

Vejen har haft to meget kendte beboere gennem tiderne. Dels boede digteren Johannes Ewald i Sobæk Mølle (senere kaldt Søbækhuset) i 1775-77. Dels boede forfatteren Martin Andersen Nexø på Stokholmsvej 8 i perioden 1904-1923.

Sidstnævnte har i en af sine bøger beskrevet Stokholmsvej og dens beboere under 1. verdenskrig. Og her kalder han vejen for „De tossedes vej“, idet han - uden at nævne de helt rigtige navne - én for én beskriver beboerne. Som man næsten kan regne ud, var beskrivelserne ikke lige pæne. Det skal dog tilføjes, at bogen først udkom 30 år efter - i 1945, så tiden lagde vel en dæmper på folks erindring om tiden og menneskene.

Martin Andersen Nexø mente således, at Stokholmsvej dannede skel mellem „Guldkysten“, d.v.s. de store villaer langs den nuværende Gammel Strandvej i Tibberup og så „det rigtige fiskerleje“, som jo var Espergærde. Han beskrev de fleste af fiskerne som folk, der ikke fiskede, men som blot levede af sommergæsterne og han havde hvasse ord om både naboer, landliggere og gårdfolkene i nabolaget.

Martin Andersen Nexøs nærmeste nabo mod vest var Espergærde Skole. Han beskrev lærerparret som et „romantisk elskovspar, der levede som hund og kat“! Det var Espergærde Skoles førstelærer Carl Adolf Nielsen og hans hustru, Christine f. Thomsen. På den tid lå der ikke ret mange huse langs vejen, men i løbet af de næste tiår blev strækningen mellem Strandvejen og Kystbanen efterhånden tæt bebygget. Efter anlægget af den nordlige del af Kofod Anchers Vej, blev også resten af strækningen efterhånden fyldt ud med villaer. De ejendomme, der havde store grunde, veg en efter en - bl.a. Mellemvangsgaarden, Stokholmsgaarden og Vestervang Gartneri.

I 1919 erstattedes den oprindelige jernbaneoverkørsel over Kystbanen med en viadukt på samme sted. Dermed blev det lille ledvogterhus overflødigt som sådan, men husede dog endnu i mange år en familie med tilknytning til Statsbanerne.
I starten af 1950’erne udvidedes vejen, hvorved flere hække og forhaver måtte vige af hensyn til den øgede trafik på vejen.

I slutningen af 60’erne lukkedes Kildemosevej ved Stokholmsvej af trafiksikker-hedsmæssige årsager - og af samme årsag var der igennem de næste tiår en voldsom debat pro et contra lukning af Stokholmsvej. Debatten blussede op flere gange, bl.a. da en ung knallerkører blev dræbt i krydset Jernbane Allé/Stokholmsvej.

Også det forhold, at vejen var skolevej spillede ind, og resultatet blev, at vejen dels blev ombygget med bump og indsnævringer, dels blev den lukket ved Strandvejen, dels blev den vestlige del lukket ved Kofod Anchers Vej.
Stokholmsvej i 1920'erne - før vejen blev udvidet.
I 1969 blev viadukten under Kystbanen indsnævret til kun en kørebane. Det skete for at skabe plads til en gangsti i den ene side. Ikke mindst skolebørnenes sikkerhed var en væsentlig årsag til denne foranstaltning.

Den nu nedlagte del af Stokholmsvej fotograferet omkring 1964. Man ser mod øst hvor vejen kort tid efter blev afbrudt ved Mindevej. I stedet var Søndermarken blev anlagt - den skimtes til højre i billedet.
 
Back to content | Back to main menu