Tikøb Skole 1722- - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

Tikøb Skole 1722-

Skolehistorie > De offentlige skoler

Tikøb skole gennem tiderne

af Kjeld Damgaard


Tikøbs oprindelige skole - "Rytterskolen" - fra 1722, stod stort set uforandret frem til begyndelsen af 1870'erne. Men også her måtte der ske en udvidelse. Skolebygningen blev derfor ombygget fra ét til to klasserum - og lærerens bolig måtte som følge deraf flyttes til den modsatte side af vejen. I den oprindelige skolebygning blev taget hævet, og der blev indrettet bolig for andenlæreren i loftsetagen. Desuden blev der bygget et udhus til skolen - altsammen i 1872.

Da den nye skole stod færdig, blev hele skolens daglige drift forandret. Der var nu fire klasser i skolen, og de to yngste skulle varetages af andenlæreren. Førstelæreren tog sig af de to ældste klasser. I vinterperioden skulle undervisningen starte kl 9 og vare 5 timer. I resten af året med start kl 8 og med undervisning i 6 timer. Efter 1½ times undervisning skulle børnene have 15 minutters spisepause og i øvrigt 5 minutters pause efter hver time. I øvrigt skulle Tikøb Skole også modtage de børn, der boede på Arbejdsanstalten. Omkring århundredets start var skolen imidlertid omkring 180 år gammel. Nu trængte den i høj grad til modernisering.

En uanstændighed
I 1907 skrev lærerne Hermann og Skovbakke en henvendelse til sognerådet:
”Undertegnede henleder herved det ærede Sogneraads Opmærksomhed paa, at der ved Tikøb Skole mangler et Pissoir. Savnet af et saadant er en Uanstændighed over for Børnene indbyrdes saa vel som overfor Skolens nærmeste Naboer”.
Distriktslæge L. Hansen, Helsinge, mente i 1909, at den ikke burde fortsætte som skole. Bl.a. lå skolens gulve direkte på jorden uden nogen form for isolering eller ventilation. I en samtidig beskrivelse af skolen står der bl.a. følgende formuleringer:
”Skolen i Tikøb er ikke længere tjenlig til en Oplyst Tids Børn ... I Lærerens Bolig er alt i Forfald ... Tagværket er mørt af ælde ... Om det hele med Undtagelse af Kakkelovne gælder, at det er for gammelt ... Skolen er daarligere end Snekkersten gamle Skole i sin Tid, da den kasseredes.”
Snekkersten Skole var kun godt 100 år, da den blev erstattet med en ny i 1897. En tilsvarende skole som Tikøbs havde ligget i Borsholm, men var blevet erstattet af en ny i 1903 (efter en brand). Så Tikøb Skole var på den tid  en af Tikøb Kommunes ældste skoler.

Striden om Hornbæk Skole
På trods af ovenstående meget negative beskrivelser af skolen, så skete der ikke noget i de første par år. Heller ikke selvom Tikøbs beboere foranstaltede en underskriftsindsamling med ønske om bedre forhold for byens skolesøgende børn. En årsag til at der ikke skete noget kan have været, at elevtallet i Tikøb ikke steg så meget som i andre dele af kommunen. Det betød, at sognerådet ikke kun stod overfor at bygge ny skole i Tikøb, men også andre steder. En anden gammel og alt for lille skole var således den i Hornbæk, der stammede fra starten af 1700-tallet og ikke havde været forbedret siden 1816. Derfor blev det vedtaget, at der skulle bygges her først. Og ikke blot skulle der i Hornbæk opføres en helt ny skole, men også et gymnastikhus! Det gav anledning til voldsom kritik, fordi mange mente, at der først måtte bygges tidssvarende skolebygninger rundt i kommunen, inden man tillod sig en luksus som et gymnastikhus.
Samtidig var der en voldsom kritik af, at sognerådet havde besluttet at ombygge og forny Anstalten i Tikøb. Kritikkerne harcelerede desuden over, at der var påbegyndt en ny skole i Hornbæk før Tikøb. Det blev til sidst for meget for sognerådsformand Frands Olsen. Han var ellers meget fremskridtsvenlig og initiativrig, men orkede ikke at stå i mod kritikken. Han trak sig derfor i december 1910 og overlod sædet til smedemester J. C. A. Larsen fra Horserød.

Ny skole nødvendig
Samme år havde sognerådet besluttet, at der skulle ansættes en tredje lærerkraft ved Tikøb Skole. Foruden de to mandlige lærere, skulle der også ansættes en kvindelig lærer. Men det betød, at det ville være nødvendigt med en ny skole. I den gamle skole var der således kun to klasseværelser, hvor førstelæreren underviste de yngste klasser i det ene klasseværelse hver anden dag og andenlæreren de ældste klasser også hver anden dag i det andet klasseværelse.
I starten af året 1911 kom der imidlertid gang i sagen. Et udvalg blev nedsat af sognerådet. Det kom til at bestå af gårdejer Søren Petersen (Mørdrup), tømrermester Valdemar Nielsen (Hornbæk), gårdejer Niels Nielsen (Plejelt), murer Einar Basse (Snekkersten) og smedemester J.C.A. Larsen (Horserød). Sidstnævnte blev formand. Men p.g.a. de voldsomme diskussioner vedr. Hornbæk Skole kom udvalgets arbejde først i gang i april måned.
Man begyndte med at indkalde til et borgermøde på Tikøb kro den 15. april 1911. Her mødte ca. 60 beboere op, og den almindelige stemning var, at skolen burde opføres på skolelodden bag førstelærerens bolig, samt at skolen burde indrettes med tre klasseværelser. Til at tegne skolen blev arkitekt Holsøe fra Helsingør antaget.

Den nye skole vedtages
Indstillingen indebar, at der skulle bygges en hel ny skole nord for den gamle, og at den gamle skole inklusive bolig og skolelod skulle bortsælges. Stedet, hvor skolen skulle bygges, skulle købes af gårdejer Poulsen, Nygaard. Den nye skole skulle så bestå af tre klasseværelser i stueetagen og bolig til første- og andenlæreren på 1. sal. Desuden en mulig kombination af gymnastikhus i forbindelse med det tredje klasseværelse. Såfremt en sådan kombination ikke kunne realiseres, skulle der opføres et selvstændigt gymnastikhus. Det sidste gav anledning til nogen diskussion og i stedet blev det vedtaget i sognerådet, at såfremt kombinationen ikke kunne realiseres, skulle sagen atter behandles i sognerådet.
Ved samme lejlighed vedtog man at bortsælge  både den gamle skole, lærerbolig og skolelodden. Ved det efterfølgende møde blev den i København boende frk. Margrethe Hansens bud på den samlede ejendom på 10.550 kr godkendt. Sognerådet regnede tilbuddet for et godt bud, som svarede til ejendommens reelle værdi.

Skolens indretning
Det endte med, at skolen skulle indeholde 2 klasseværelser, hver beregnet til 33 børn. Desuden et tredje klasseværelse beregnet til 36 børn. Dette sidste klasseværelse skulle dog udføres sådan, at det via en fløjdørsvæg kunne sættes i forbindelse med en mindre gymnastiksal, således at de to rum samlede kunne benyttes til gymnastik. Dette var en løsning, som skulle fortsætte indtil en endelig udvidelse af gymnastiksalen kunne udføres.
Sydfløjen i stueplanet indeholdt tillige førstelærerens bolig, der bestod af forstue, kontor, daglig- og spisestue, køkken, spisekammer, kælder, samt på 1. sal 2 sovekamre, et mindre barnekammer samt et pigekammer. Over skolestuerne i hovedbygningens sydlige del skulle så andenlærerens bolig indrettes. Den skulle bestå af forstue, 2 værelser, køkken og spisekammer. I udhuset skulle indrettes fælles vaskerum, 3 brændselsrum samt 1 brændselsrum for skolens forbrug, en retirade for førstelæreren, en retirade for andenlæreren og 2 retirader for pigerne med indgang fra syd samt pissoir og 2 retirader for drengene med indgang fra nord. Desuden skulle indrettes et cykelrum.

Licitationen
Selve arbejdet med den nye skole blev udbudt i licitation og vundet af murermester Waldemar Larsen ”Toberghus” i Espergærde, som skrev under den 26. juli 1912. Hans tilbud var ca 1.000 kr billigere end nr 2, som var tømrer J. P. Andersen, Espergærde.
Den samlede sum for byggeriet løb op i 24.007 kr. Heraf udgjorde murerarbejdet alene 12.040 kr, tømrerarbejdet 6.859 kr., snedkerarbejdet 3.043 kr, blikkenslagerarbejdet 1.030 kr, malerarbejdet 785 kr og glarmesterarbejdet 250 kr. I følge kontrakten skulle byggeriet påbegyndes samme dag og fremmes så meget, at det hele kunne stå færdigt den 2. januar 1913.

Indvielsen
Torsdag den 16. januar 1913 samledes omkring to hundrede mennesker i den nybyggede skoles gymnastiksal. Sognerådsformand J. C. A. Larsen bød velkommen og fortalte i korte træk forhistorien om skolens opførelse. Larsen nævnte bl.a. at skolen ikke var bygget særligt flot, men at den trods alt kostede en del penge, og fortsatte: ”Ude i Sognet og maaske ogsaa her er der Folk, som ser med Ængstelse paa de store Udgifter til Skolevæsenet; men Sogneraadet vilde bygge noget tidssvarende og gik ud fra, at naar det skete i gode økonomiske Tider, vilde Beboerne ikke mærke det saa meget.” Det var en klar henvendelse til de kritikere, der i et par år havde skældt ud på sognerådet for at bruge for mange penge på skolebyggeri.
Udover sognerådsformanden talte  også provst Trojel, der holdt festtalen.  Førstelærer Hermann talte om, at det var vigtigt at rammerne i skolen var i orden. Efter talerne kunne gæsterne se sig om i de nye lokaler.
Efter indvielsen var der festmåltid på Tikøb Kro. I alt 70 personer deltog i middagen i den dannebrogs-dekorerede sal. Her blev der efter tidens sædvane holdt taler for den ene og den anden: Sognerådsformand Larsen bød velkommen og talte for skoledirektionen (amtets tilsyn med skolevæsenet). Formanden for skoledirektionen provst Trojel takkede og talte for dem, der bærer det daglige arbejde i kommunens og skolens tjeneste, herunder lærerne og kommunesekretær Christensen. Sognerådsmedlem, kaptajn Pii talte for Skolekommissionen og på dennes vegne takkede formanden, pastor Kaae, der talte for forældrene. Gårdejer S. Andersen, Jonstrup takkede på beboernes vegne for den nye skole. Arkitekt Holsøe talte for byggeudvalget samt bygmesteren. Sognerådsformand Harboe talte for pressen. Også lærer Hermann talte på vegne af skolebørnene, der udtrykkeligt havde ønsket at takke sognerådet for den fine nye skole.
Helsingør Dagblad skrev i øvrigt at der ved festmåltidet herskede en  udmærket stemning, bl.a. fordi den nye krovært, Larsen,  havde udført et pænt arrangement med god mad. Menuen bestod af dyreryg og koldt bord. Dagbladet Nordsjælland tilføjede at det kolde bord var med så rigt og varieret, at det mindede om svundne tiders madherlighed i Sverige!

Den oprindelige skole i Tikøb - kaldet ”Rytterskolen” - blev bygget omkring 1722. Det er bygningen til højre. Bygningen på den anden side af vejen er lærerboligen, der er opført i 1872, efter at selve skolen var blevet indrettet med  to klasseværelser. (Foto ca 1910).


Den oprindelige tavle fra den gamle skole, blev i 1913 opsat i den nye skole. Tavlen har en latinsk tekst, der kan oversættes til:
”Denne skole, har vi (Frederik den Fjerde) sammen med tohundrede og fyrretyve (andre) opført i de distrikter som er oprettet af mig i 1721 til altid at understøtte tolv kompagnier af ryttere”

Arkitekt Holsøes tegning af skolens facade mod vest.

Den færdige skole, fotograferet fra nuværende Præstegaardsvej omkring 1930.

AI slutningen af 1960'erne blev Tikøb Skole udvidet med pavilloner, som gjorde det muligt atter at undervis på 6. og 7. klasse niveau. (Foto 1969)

 
Back to content | Back to main menu