Tikøb Sogn - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Om Tikøb Sogn

Sognets opståen
Ordet "sogn" er egentlig i familie med "at søge" - og ordet skal derfor forstås som de beboere, der søger den samme kirke. Og da vi ved, at der har været kirke i Tikøb siden 1100-tallets slutning, så er Tikøb Sogn altså mindst 800 år. Et spørgsmål om, hvorvidt der før den tid har været andre og flere kirker, f.eks. i Gurre, vil være interessant at få belyst.
Størrelsen af Tikøb Sogn har været genstand for flere overvejelser igennem nyere tid. Hvorfor er der tale om et af Danmarks største sogne - netop her? Nogle forfattere er af den mening, at der simpelthen var så få indbyggere og så megen skov, at der ikke var basis for flere kirker og dermed sogne i den tidlige middelalder. Der har dog helt tilbage i jernalder og vikingetid været så meget aktivitet i store dele af sognet, at denne teori må anses for at være tvivlsom. Oldtidshøje og stednavne viser, at der især i området Plejelt-Havreholm-Horneby-Risby-Bistrup-Borsholm-Saunte-Skibstrup har været beboelse langt tilbage i tiden. Men også forholdsvis tæt beboede områder ved Tikøb-Saane-Jonstrup-Lille Esbønderup og ved  Gurre-Nyrup-Tibberup-Mørdrup-Rørtang gennemhuller til en vis grad teorien om den spredte bebyggelse. Kun langs kysterne, i de gamle overdrevsområder (Øerne og Holmene) samt i de tætteste skove var der ingen bebyggelse.
En anden teori kan derfor være, at der oprindelig var tale om flere mindre sogne, der så i forbindelse med den store reorganisering af sognene i 1100-tallet blev reduceret til ét sogn - måske set i lyset af en midlertidig nedgang i befolkningstallet.
Under alle omstændigheder har sognets grænser ligget fast siden 1100-tallet - når bortses fra det uafklarede grænseforhold til Helsingør - et forhold, der er beskrevet senere i denne fremstilling.

Hvem ejede sognet?
Middelalderens ejerforhold er ikke fuldstændig belyst, men vi kan af de bevarede dokumenter og brevbøger fra Esrum Kloster konstatere, at klosteret ejede en større og større del af Tikøb Sogn, jo længere man kom op i tiden. At munkene har spillet en stor rolle i sognets udvikling, er der ingen tvivl om. Ikke bare Tikøb Kirke, der er opført under ledelse af Esrum Kloster, og landsbyen Munkegaarde, hvis navn jo fortæller, hvem der var initiativtager til disse ejendomme, vidner om munkenes virksomhed. Men også landsbyerne Havreholm, Horneby, Hornbæk, Borsholm, Horserød, Bøtterup, Plejelt, Harreshøj, Risby, Saane, Tikøb, Jonstrup, Lille Esbønderup, Rørtang, Flynderup, Egebæk, Lokkerup, Bistrup, Nyrup, Reerstrup og Holgestrup hørte i 1497 i større eller mindre omfang til klosteret.
Godset var erhvervet gennem de århundreder, der var gået forud, især ved foræringer og mageskifter - men hele herligheden skiftede ejer på meget kort tid. Efter reformationen blev alle de katolske klostres gods konfiskeret - og blev overtaget af staten, det vil dengang sige Kongen.

Sognets størrelse
Tikøb sogn bestod oprindelig af hele det område, der senere blev til Tikøb Kommune. Men med udskillelsen af først Hornbæk Sogn, senere Hellebæk Sogn og endelig Egebæksvang Sogn, så blev Tikøb Sogn et mere almindeligt sogn i både størrelse og befolkningstal. Dog med to kirker, idet Gurre og Tikøb Kirkedistrikter fortsat udgør ét sogn med én sognepræst.