To brødre - med fælles skæbne - Lokalhistorie for Tikøb Kommune

Søg
Go to content

Main menu:

To brødre - med fælles skæbne

De enkelte ejerlav > Espergærde

Billedet fra 1893 er taget fra molen på Espergærde Havn og viser de huse, der dengang lå langs stranden. Fra venstre ses Julius Svendsens bådeværft, dernæst - skjult mellem træerne - ejendommen hvor nu sejlklubben har til huse. Den lave bygning i midten af billedet er nuv. Strandvejen 161, og huset bag masten er Strandvejen 159. Ejendommen med den hvide gavlkvist er ”Lille Strandborg”, som nu er sammenbygget med den nyere hjørneejendom ”Srandborg”.


To brødre - med fælles skæbne

af Kjeld Damgaard


Det var en familie med rødder langt tilbage, der ejede huset i Espergærde på hjørnet af Strandvejen og den sti, der førte ned til den store vase - den vase, der senere blev udbygget til Espergærde Havn.
Fisker Mogens Larsen var født i 1781 og blev gift med Frederikke Truelsdatter, der var født i 1775 i Tib-berup. Det var ham, der var fæster af huset, der tilhørte Krogerup Gods - ligesom alle andre huse i fiskerlejet. Frederikke og Mogens havde tidligere boet i Snekkersten - eller måske snarere ved Kronborg Teglværk, hvor der også var et par fiskerhuse. De fik en datter, Ane Margrethe Mogensdatter, født i 1818. Desværre døde faderen allerede i 1822, da datteren var 4 år gammel.
Huset på hjørnet rummede også andre familier, men det fremgår af folketællingerne, at Ane Mogensdatter nu 22 år gammel, var blevet gift med Hans Jensen ”Humlebæk”, 42 år gammel. Han havde en 19-årig søn fra et tidligere ægteskab.
Men Hans ”Humlebæk” og Ane fik også børn sammen. I 1840 fødtes Jens og i 1842 Anders - denne histories to hovedpersoner. De to brødre gik i skole i Snekkersten Skole - den skole, der kaldtes ”Lerskolen”, og som lå på nuværende Parkvej. Da brødrene var store, fik de to små søstre med nogle års mellemrum. Søstrene kaldtes Nille og Mille.
Hans ”Humlebæk”s bror, Peder Jensen boede på dette tidspunkt stadig i Humlebæk. De havde omkring 1860 fået en tjenestepige, Petronella Jönsdotter. Hun var født på Hven i 1840. Jens og Anders er vel kommet på besøg hos farbroderen i Humlebæk - og der fået øje på Petronella. Det blev Jens, der løb af med hende, og brylluppet stod i Tikøb Kirke den 9. juni 1865.
Tilbage stod Anders uden brud. Og dog. Allerede året efter var der atter bryllup. Den 30. november 1866 stod brylluppet i Tikøb Kirke mellem Anders Hansen og Anna Jönsdotter. Anna var Petronellas storesøster, og hun havde også været i huset - i Skovshoved. Mon ikke Petronella havde ageret Kirsten Giftekniv i denne situation?
De to søstre var altså født på Hven - helt nøjagtigt på gård nr 22 i Tune (nu forsvensket til Tuna). Tune er Hvens hovedby - hvorfra alle øens gårde er udflyttet. Gård nr 22 - kaldet ”Stadegården” - ligger på øens nordvestre del. Og fra gården er der frit udsyn til - Espergærde! Endnu i dag er det stadig samme familie, som ejer gården, så Jette Mikkelsen og Stadegårdens nuværende ejer har fælles tip-tip-oldeforældre.
Pernilla og Annas far var imidlertid ikke fra Hven oprindelig. Han kom fra Neder Glumsløv (Nedra Glumslöv) i Skåne, hvor hans fader var artillerist i den svenske hær. Om han var svensk eller skånsk af afstamning vides ikke. Da Pernilla og Annas far var 4 år gammel, flyttede familien til Hven.
I Espergærde boede nu to brødre - gift med to søstre - i to huse lige ved siden af hinanden på den grund, som Hans Jensen Humlebæk engang havde giftet sig til. Og så kom der selvfølgelig småbørn - ikke samtidigt, men næsten: Anders og Anna fik den 6. juli 1867 en søn, Niels Peter Julius. Den 22. december samme år fødtes Carl Emil - en søn af Jens og Petronella. I alt fik Petronella 6 børn, hvoraf to dog døde som små. Anna fik i alt 8 børn. De to søstre oplever endda at føde samme dag. Den 1. juli 1876 føder Anna og Petronella hver en søn. Petronellas søn blev ved dåben den 13. august kaldt Svend Georg, Annas søn Anders Daniel. Sidstnævnte huskes endnu af nogle som ”Døve Anders”.
Jens Hansens familie boede i det hus, der lå nærmest Havnevej, i dag Strandvejen 159,  medens Anders Hansen havde huset ved siden af - i dag Strandvejen 161.
Efter Øresundstoldens ophør i 1857 skulle skibene ikke længere automatisk ligge stille ved Helsingør for at fortolde og proviantere. Flere og flere skibe sejlede nu forbi Helsingør uden at gøre holdt. Det gav grundlaget for at kadrejeriet kunne blomstre. Fiskerne sejlede simpelthen ud med deres joller og lagde sig på siden af de store skibe, medens de sejlede forbi på Sundet. Her handlede de så med skibenes besætninger eller foretog byttehandler, som begge parter havde gavn af.
Sejlskibene holdt med andre ord blot deres kurs og deres fart - kadrejerne måtte hage sig fast og sejle med samme fart som det store skib. Det var ikke ufarligt  - og den 24. september 1884 gik det da også galt. Helsingør Dagblad kunne samme dag berette:
”En Fiskerbaad er i Morges kæntret ud for Espergjærde; af de to ombord værende, efter sigende Fader og Søn,  er den ældste druknet. En Bjergningsbaad afgik herfra i Morges til Ulykkesstedet.”
Først den næste dag kunne Dagbladet berette flere detaljer:
”Ulykke paa Søen.
Kadrejer Jens Hansen af Espergjærde, der i Gaar tilligemed sin Søn foretog en Sejltur i Sundet med en mindre Baad, blev i den stærke Blæst oversejlet af en norsk Brig. Sønnen reddede sig ved at hænge sig fast i Forrigningen, hvorimod Faderen ikke mere kom til syne.”
Det var den kun 16-årige Carl Emil Hansen, der på denne måde mistede sin fader. Men også hans tre mindre søskende og hustruen sad nu tilbage uden forsørger.
Men der skulle kun gå fire år, så skete der en næsten lignende begivenhed:
Helsingør Avis skrev den 13. november 1888:
”Slæbt i Sænk af et Sejlskib.
Et sørgeligt Ulykkestilfælde hændte igaar Formiddags i Sundet. Fisker Anders Hansen af Espergjerde var med sin Søn gaaet ud i sin Baad for at handle med forbisejlende Skibe paa Rheden. Han var netop kommen paa Siden af en Skonnert, da denne pludselig tog Fart, hvorved Anders Hansens Baad sank, efter at være slæbt et Stykke med. Fra Skonnerten kastede man Tov ud til Anders Hansen og Sønnen, men kun den sidstnævnte lykkedes det at redde, medens Faderen fandt sin Død i bølgerne. En Baad, der fra Skonnerten blev sat ud, fyldtes hurtigt med Vand, hvorved Redning blev umulig.
Desværre efterlader Anders Hansen sig en stor Familie, nemlig Kone og 7 Børn, der nu paa en saa sørgelig Maade have mistet deres Forsøger. Her trænges sikkert til hurtig Hjælp, og vi skulle efter Anmodning gjerne modtage Bidrag til den haardt hjemsøgte Familie”.
I de følgende dage kunne man så i avisen følge indsamlingsarbejdet. Blandt bidragyderne ses prinsesse Augusta - en søster til Christian IX. Også Constantin Brun gav et bidrag. I alt indsamledes 63,50 kr, hvilket i datidens penge var lig med ca. to måneders indkomst. Ikke noget fyrsteligt beløb, men dog en hjælp.
Anders Hansens lig findes i øvrigt først i august 1889, da det driver i land ved Helsingborg, hvor det bliver begravet.
Det fremgår ikke klart, hvem af sønnerne, der var med på den skæbnesvangre tur med Anders. Måske det var Niels Peter Julius (der kaldte sig Peter) eller lillebroderen Jens Albert.
De to brødre - og de to søstre - havde delt samme skæbne. Deres ældste sønner var heldigvis så gamle, at de kunne overtage fiskeriet og kadrejeret - så de to familier kunne alligevel forsørges.
Livet gik videre: Peter Hansen overtog i 1895 huset fra moderen. Anledningen var, at Peter skulle giftes. Han havde fundet en pige, Juliane Dorthea. De fik allerede året efter en søn, kaldet Frihtjof. I huset boede også Peters ugifte broder, Anders - kaldet ”Døve Anders”, der var fiskermed hjælper.
Petronellas ældste søn Carl Emil var jo allerede blevet fisker ved faderens død som 16-årig. Hans yngre bror Svend Georg var imidlertid brudt ud af det traditionelle erhverv. Han var nemlig blevet malersvend. Ved et bal Hotel Gefion i 1905 bød han en ung pige op til dans. Pigen hed Theodora Frische og var kort tid før kommet i huset hos forfatteren Martin Andersen Nexø, der jo boede på Stokholmsvej. Efter sigende var Theodora ikke særlig glad for pladsen, da forfatteren var temmelig pigeglad. Så måske har hun hurtigt sagt op og er flyttet ind hos sin kommende svigermor i hjørnehuset ved Espergærde Havn. Gift var de ikke endnu, men det blev hurtigt en nødvendighed - Theodora var gravid.
Parret flytter op på Mørdrupvejen i et hus på hjørnet af Tobergvej. Huset, der hed ”Mascotte”, fik de mulighed for at købe i 1910; og det dannede rammen om den del af familien frem til 1975. Nede på hjørnet af Havnevej boede Carl Emil stadig sammen med sin hustru, Marie. De byggede i starten af 20’erne et nyt hus lidt tættere på havnen - et hus, som de kaldte ”Havnebo”  (nu Ved Havnen nr 2).  Carl Emils hustru blev af denne grund kaldt ”Marie Havnebo” eller ”Tante Sild” - det sidste fordi hun gik ud og solgte fisk ved dørene. Petronella var flyttet ind til søsteren i nr 161, og nr 159 blev i stedet indrettet til bageri. Senere har der været restaurant og værtshus i ejendommen. Nr 161 blev i 1953 arvet af Annas sønnedatter Frithjof.
Frithjof solgte i-midlertid straks huset, men i forbindelse med salget blev en hel fiskerstue fra dette hus foræret til Arne Meylings museum, som jo dengang havde til huse på Espergærde Skole. I familien blev den kaldt ”moster Anes fiskerstue”. Familien havde fordansket Annas navn til Ane. Fiskerstuen kan nu ses på Flynderupgaard Museet.

I 1997 skrev Per Serup Mikkelsen, der indtil sin død i foråret 2011 boede i Dalsborg-området ved Snekkersten, en beskrivelse af sin daværende hustru, Jette Mikkelsens familie - fiskerfamilien Hansen på hjørnet af Strandvejen og Havnevej i Espergærde. Det var egentlig en historie i Birger Mikkelsens bog om Espergærde Fiskerleje, der satte gang i interessen. Birger Mikkelsen skrev nemlig, at de to brødre begge druknede samme dag. En begivenhed der imidlertid viste sig ikke at være helt sand. Men historien er ikke desto mindre alligevel ganske speciel. De to brødre fik faktisk en fælles skæbne. Per Serup Mikkelsens originale beskrivelse af familien Hansen, er her omredigeret, idet den oprindelig var udarbejdet kun til internt familiebrug.


Strandvejen 161 - set fra Strandvejen. Foto 1953.

Helsingør Dagblad den 24.09.1884

Familien Hansen fotograferet omkring 1920 - at dømme efter klædedragten. Desværre kender vi ikke personerne med sikkerhed, men mon ikke de to herrer på billedet er hhv. Peter (tv.) og hans lillebror Anders  (th). Og mon ikke det er Peters hustru Dorthea siddende tll højre? De øvrige kunne være landliggere.

Helsingør Avis 13. november 1888.

Fisker Peter Hansens søn, Frithjof, forærede i 1953 familiens gamle fiskerstue til Arne Meylings lokalhistoriske samling. Hele stuen kan nu ses på Flynderupgaard Museet.

 
 
Back to content | Back to main menu